Skrotningsordning

Hvad er skrotningsordningen / skrotningspuljen?

Folketinget har vedtaget en lov, som fra d. 1. februar 2014 strammede miljøkravene til skrotning af personbiler og varevogne.

Loven betyder konkret, at ejere af personbiler og varebiler i Danmark hvert år skal betale kr. 84,- over ansvarsforsikringen til en skrotningspulje. Fra skrotningspuljen udbetales en præmie (som skal betale for miljøbehandlingen og skrotningen) til sidst registrerede ejer, når bilen afleveres til miljøbehandling og skrotning i henhold til lovens forskrifter.

 

Hvilke biler er omfattet af skrotningsordningen? Hvilken godtgørelse?

 

1. Biler afmeldt efter d. 30.juni 2000. Kr. 2.200,- 

 

Alle person- og varebiler med en totalvægt, der ikke overstiger 3500 kg, er omfattet af ordningen, såfremt de er afmeldt efter d. 30 juni 2000. Der modregnes et mindre beløb for miljøbehandling og eventuel afhentning af bilen. Biler afmeldt før d. 1. juli 2000 er ikke omfattet af ordningen, og der betales derfor for miljøbehandling af bilen.

 

Hvilke papirer skal medbringes ved aflevering? 

Hvis det er den sidst registrerede ejer, der afleverer bilen: Ved aflevering til Bildemontering Danmark skal registreringsattesten eller anden dokumentation på at man er ejer af køretøjet, medbringes.

 

Hvis man ikke er sidst registrerede ejer (den der står på registreringsattesten) gælder følgende:

Der skal medbringes en kopi af en slutseddel, købsaftale, kontrakt eller ligende som dokumentation for ejerforholdet. Kontrakten eller købsaftalen skal være underskrevet af den sidst registrerede ejer.

 

Hvad er en skrotningsattest?

Når bilen afleveres hos Bildemontering Danmark, udsteder vi en skrotningsattest, som skal underskrives af den registrede ejer og af Bildemontering. Der er kommet nye regler vedrørende underskrift af skrotningsattester d. 14.02.2012.

 

Miljøstyrelsen har besluttet at ændre praksis for udbetaling af skrotningsgodtgørelse.

Det er således ikke længere en forudsætning, at skrotningsattester er underskrevet af den sidst registrerede ejer.

 

Attesten kan efter den ændrede praksis være underskrevet af bilejeren, uden denne har være registreret som ejer.Det forudsætter dog, at Bildemontering Danmark A/S modtager en kopi af en slutseddel, købsaftale, kontrakt eller ligende som dokumentation for ejerforholdet, og at kontrakten eller købsaftalen er underskrevet af den sidst registrerede ejer.

 

Vi udbetaler dig godtgørelsen fratrukket prisen for ophugning og skrotning af bilen. Du modtager en kopi af skrotningsattesten, såfrem det ønskes. Herefter indsendes attesten og dokumentationen for afmeldingen til Miljøordning for Biler.

 

Indlevering eller afhentning?

Bildemontering Danmark A/S kan til enhver tid afhente din bil. Det har ingen betydning, om bilen er afmeldt eller er med nummerplader. Ring og aftal nærmere. Vi modregner et beløb for afhentningen i skrotningspræmien.

 

Hvis der er tegnet et bilabonnement med Falck eller Dansk Autohjælp, skal du først kontrollere, om bilen kan transporteres omkostningsfrit i henhold til dit abonnement til det nærmeste behandlingssted.

 

Yderligere information kan findes på www.falck.dk eller www.dah.dk


Til forside
Bildemontering Danmark A/S   |   Bådehavnsgade 59   |   2450 København SV   |   Tlf.: 36 44 99 14   |   CVR: 25444698   |   E-mail: sga@hjhansen.dk