Om Bildemontering Danmark A/S

Bildemontering Danmark A/S startede d. 01.07.2000, da den nye ordning med miljøbehandling af biler startede.

 

Behandlingssteder

Vi har opbygget behandlingsstederne med befæstede arealer til opbevaring af biler med væsker. Værkstederne er indrettet med pumpeudstyr til alle væskefraktionerne, så personalet ikke kommer i berøring med de aftappede væsker. Alle væsker kører ud i et lukket rørsystem til sikringsbeholdere, så der ikke er risiko for spild.

 

Afdelingerne er certificeret af Dansk Standard efter ISO 14001 med revision af certificeringen en gang om året. Ud over det årlige besøg af Dansk Standard afholdes der 4 miljøstyringsmøder i alle afdelingerne, så vi hele tiden sikrer en høj standard.

 

I 2003 stiftede Bildemontering Danmark A/S i samarbejde med Nordjysk Autoophug, Sindal Autoophug og Gedsted Autoophug et fælles selskab til miljøbehandling af biler ved navn Bildemontering Aalborg A/S. Her har man sikret en høj standard for miljøbehandling og samtidig kan autoophuggerne udtage de brugbare reservedele, så man som ejer af et ældre køretøj stadig kan købe gode brugte reservedele ved autoophuggerne.

 

Bildemontering Danmark A/S har udviklet et koncept hvor værksteder, kommuner, amter, politi og privat personer på en nem og sikker måde kan få miljøbehandlet biler. Som kunde ved Bildemontering Danmark er man sikker på at bilen bliver miljøbehandlet i henhold til bekendtgørelse nr. 480.

  

Der er ingen biler der bliver solgt til genindregistrering!

Bildemontering Danmark er en del af H.J.HANSEN koncernen, der er en af Nordeuropas førende genvindingsvirksomheder inden for oparbejdning af råvarer til stål- og metalsmelteværker over hele verden.

 

Bildemontering Danmark miljøbehandlede i 2004 ca. 9.500 biler med en genbrugsprocent på 16,72%, hvor lovens krav er 10%. Resten genvindes gennem oparbejdning hos H.J.Hansen Genvinding A/S til jernskrot, således at genvindingsprocenten totalt bliver på 85%.